Nye regler på vej for indrapportering af momsfrie aktiviteter

Inden længe vil kravene til indberetninger af momsfrie aktiviteter blive skærpet

10. maj

Hvis du har virksomhed med momsfrie aktiviteter, skal du være opmærksom på de nye regler, som er på vej - læs mere her.

Et nyt lovforslag lægger op til, at alle virksomheder, som er momsregistreret, fremover skal angive om deres momsfritagne transaktioner, og angive størrelsen af virksomhedens delvise momsfradragsret. Dette sker for at myndighederne kan få lettere adgang til at automatisk, at afstemme virksomhedernes samlede omsætning, som fx indberettet i skattemæssighenseende, med den omsætning som kan beregnes ud fra de indberettede momsangivelser. Der er således tale om en svigsbekæmpende foranstaltning.

Som bekendt skal virksomheder med både momspligtige og momsfritagne aktiviteter opgøre en delvis momsfradragsprocent. Husk i den forbindelse at der findes to slags momsfritagne aktiviteter - dem der er ægte momsfritagne efter momslovens § 13, og dem der falder uden for momslovens anvendelsesområde. Den delvise fradragsret i virksomheder, der kun har momspligtige og ægte momsfritagne indtægter opgøres til den andel, der forholdsmæssigt svarer til den momspligtige omsætnings andel af den samlede omsætning i virksomheden.

Som det er nu, skal oplysninger om virksomheders momsfritagne aktiviteter og delvise momsfradragsprocent ikke rapporteres som selvstændige oplysninger til Skattestyrelsen. Det er her, at Skatteministeren nu agter at pålægge virksomhederne yderligere pligter. 

 

Hvem er omfattet af den nye rapporteringsforpligtelse?

De nye regler omfatter momsregistrerede virksomheder, der har ægte momsfrie indtægter omfattet af momslovens § 13, stk. 1 der medfører, at der skal opgøres en delvis fradragsret efter § 38, stk. 1. Der kan således være tale om sundhedsvirksomheder, der både sælger momsfri behandling og momspligtige attester, tandbørster eller andre varer. Der kan også være tale om bedemænd, der sælger momspligtige kister, annoncer og sanghæfter m.v. samtidig med de momsfrie begravelsesydelser. Banker, forsikringsselskaber, bilforhandlere, forhandlere af hårdehvidevarer kan også være bland dem, der rammes af rapporteringsforpligtelsen.

Hvis din virksomhed kun har ægte momsfritagne indtægter (hvilket i praksis vil være ganske sjældendt, da fx lægers rådgivningsydelser for Regionerne også er momspligtige), da skal du ikke opgøre en delvis fradragsret, og du bliver derfor fritaget for den nye rapporteringsforpligtelse.

Lovforslaget lægger op til, at en sådan rapportering skal ske årligt i forbindelse med den sidste momsangivelse, som foretages via SKAT TastSelv. Det specifikke tidspunkt og de relevante informationsfelter vil fremgå af TastSelv hos SKAT. På nuværende tidspunkt kender vi endnu ikke tidspunktet for, hvornår reglerne vil træde i kraft.

Vi anbefaler dog, at din virksomhed forbereder processer, som giver mulighed for at foretage en årlig erklæring om momsfritagne aktiviteter med delvis momsfradragsret. I den forbindelse er det vigtigt, at du endnu engang får gennemgået dine indtægter, fordi retspraksis for hvad der er momsfrit, og hvad der er momspligtigt har rykket sig gennem årene.

 

Hvis din virksomhed står til at blive omfattet af den nye rapporteringsforpligtelse, men du er i tvivl om, hvordan det fungerer i praksis, eller i tvivl om dine konkrete indtægter er momspligtige eller momsfrie, så kan du kontakte os på info@intravat.com, så sidder vi klar til at assistere.