Hvornår bliver et udenlandsk selskab skattepligtigt til Norge?

– Og hvordan kan et NUF (norsk afdeling af udenlandsk virksomhed), som ikke er skattepligtigt, ansøge om fritagelse for at indsende skatteopgørelse?

Norge har flere selskabsformer, der som i andre lande udløser selskabsskattepligt, der hvor man har fast driftssted. Men i Norge har man også mulighed for at oprette et såkaldt Norsk Udenlandsk Foretagende, som har lempeligere krav end et normalt selskab. Dog er der visse faldgrupper man skal være opmærksom på, da man ellers kan ende med at skulle betale selskabsskat i Norge. 

Herunder vil vi give en kort gennemgang af reglerne for selskabsskattepligt til Norge for udenlandske selskaber, samt mulighederne for at søge om fritagelse for indsendelse af skatteopgørelsen.

Hvornår bliver udenlandske virksomheder skattepligtige til Norge?

  • Hvis din virksomhed driver aktivitet i Norge eller er en petroleum-relateret virksomhed på norsk kontinentalsokkel, vil din virksomhed normalt være skattepligtigt til Norge efter norsk skattelovgivning.
    Selvom din virksomhed i Norge er kortvarig eller af en speciel art, begrænser dette ikke virksomhedens skattepligt efter norsk skattelovgivning.
  • Hvis din virksomhed sælger til Norge uden nogen fysisk tilstedeværelse, og/eller kun ejer immaterielle værdier i Norge såsom bankkonti, aktier og lignende, vil din virksomhed ikke blive skattepligtig til Norge.
  • Hvis din virksomhed er hjemmehørende i et land, der har skatteaftale med Norge, kan I være undtaget beskatning efter bestemmelserne om indtægter fra forretningsvirksomhed og fast driftssted i den nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst
    Dette kan for eksempel være en virksomhed, der udfører bygge- og monteringsarbejde i en vis periode, eller virksomhed, der udlejer arbejdskraft fra eget hjemland.

Hvis du har et nyligt registreret NUF (norsk afdeling af udenlandsk virksomhed), modtager du typisk et informationsbrev samt et spørgeskema fra Skatteetaten, hvor den norske skattemyndighed ud fra besvarelse af spørgeskemaet vil vurdere om din virksomhed er skattepligtig i Norge.

Skatteetaten vil anse din virksomhed for at være skattepligtig efter norsk lovgivning, hvis I ikke indsender skemaet.

Norge – Kom godt i gang

Hvad kræver det at komme i gang i Norge, og hvilken type registrering er bedst for din virksomhed?
Læs mere om det norske marked her.

Rådgivning om norsk skattepligt

Er du i tvivl om, hvorvidt du er skattepligtig i Norge eller ej, eller ønsker du assistance til fritagelse fra Skattemelding, kan du klikke på “kontakt mig” herunder og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt.

Hvem har pligt til at indsende skattemelding – og hvem kan få fritagelse?

Alle virksomhed, der har haft formue eller indkomst i Norge eller på norsk kontinentalsokkel, skal indsende skatteopgørelse via et årsopgørelsesprogram/regnskabsprogram inden den 31. maj året efter indkomståret.

Skatteopgørelsen skal indsendes, selvom virksomheden mener, at skattepligten til Norge er begrænset af skatteaftalen mellem Norge og hjemlandet.

Hvis du driver en enkeltmandsvirksomhed, skal du indsende skatteopgørelsen med dit fødselsnummer eller den norske pendant – dit d-nummer.

Virksomhed, der er hjemmehørende i lande uden for Norge, og ikke har haft aktivitet eller formue i Norge eller på norsk sokkel i indkomståret, er ikke forpligtet til at indsende skatteopgørelse. Disse virksomheder behøver ikke at ansøge om fritagelse.

Udenlandske virksomheder og erhvervsdrivende, der er undtaget beskatning til Norge efter skatteaftalen mellem Norge og hjemlandet, kan også ansøge om fritagelse fra helt at skulle indsende skatteopgørelse i Norge.

Hvis skatteopgørelsen ikke indsendes, eller indsendes efter fristen, kan foretaget blive pålagt bøder, indkomsten kan blive skønsmæssigt fastsat, eller der kan blive pålagt tillægsskat. (I Norge beregnes tillægsskatten normalt til 20 procent).

Selskaber med projekter og servicearbejde i Norge, har pligt til at registrere projekter og medarbejdere i opgave- og arbejdsforholdsregisteret (OAR), når værdien af projektet overstiger NOK 20.000, – samt pligten til at indsende den månedlige A-melding er gældende, selvom din virksomhed ikke har skattepligt til Norge.

Få en personlig konsultation.