Transfer Pricing Moms

Hvis din virksomhed er en del af en koncern, hvor i løbende har en eller anden form for mellemregning, da skal du være opmærksom på, at der kan være momsmæssige forhold, som du ikke tidligere har haft bekymret dig om.

EU-Domstolen er på vej med afgørelser i tre forskellige sager, hvor myndighederne i de respektive lande – henholdsvis Rumænien og Sverige – har stillet krav af forskellig karakter vedrørende den momsmæssige behandling af TP-relaterede faktureringen mellem selskaber i forskellige lande.

Hvad er TP-regler?

TP-regler er de skattemæssige regler for Tranfer-Pricing, som fordrer en markedslignende prisfastsættelse på varer og ydelser mellem koncernforbundne selskaber i forskellige lande. Reglerne skal hindre, at koncerner ikke uhindret kan placere størst muligt overskud i lande, hvor der er lav selskabsskat.

De konkrete sager

To af de nævnte sager angår situationer, hvor rumænske selskaber har modtaget fakturaer over forskellige ydelser fra udenlandske koncernselskaber, som bl.a. er udstedt på faktura af TP-mæssige hensyn. Disse fakturaer skal naturligvis også behandles momsmæssigt korrekt.
De rumænske skattemyndigheder er af den opfattelse, at de rumænske fakturamodtagere, skal beregne reverse-charge-moms, men ikke samtidig kan opnå momsfradragsret for de pågældende transaktioner. Argumentationen går på, at det ikke er bevist, at ydelserne er nødvendige for de momspligtige aktiviteter.

I den første sag Weatherford Atlas C-527/23 er der tale om viderefakturering af fællesomkostninger vedrørende IT, markedsføring og regnskab – populært kaldet ”Management-ydelser” . De rumænske myndighederne hævder, at sådanne tjenester ikke ville være blevet erhvervet, hvis virksomheden ikke var en del af en koncern – og af den årsag er ydelserne ikke nødvendige for det rumænske selskabs momspligtige aktiviteter.

Den anden sag – Arcomet Towercranes C-726/23 – vedrører en garanteret fortjenstmargin understøttet af TP-dokumentation. De rumænske skattemyndigheder anfægter tilsyneladende, at der overhovedet er blevet leveret en ydelse, selvom de naturligvis fastholder, at der skal beregnes reverse-charge moms.

En tredje sag - Högkullen - C-808/23 - vedrører et svensk selskab, der ikke har ret til fuld momsfradragsret af fællesomkostninger, grundet selskabet både har aktiviteter, der er momspligtige og momsfritagne. Moderselskabet, der udfører ydelserne, argumenterer for, at størrelsen af vederlaget er baseret TP-mæssigt på en cost-plus-metode, og en fordelingsnøgle til at fordele omkostningerne til de forskellige datterselskaber. Samtidig har moderselskabet valgt ikke at medtage alle omkostninger (fx omkostninger til bankkonti, revision og generalforsamling m.v., da man ikke mener, at disse omkostninger angår det datterselskab, der kun har delvis fradragsret for momsen.
De svenske skattemyndigheder er af den opfattelse, at det opkrævede vederlag er lavere end den åbne markedsværdi, og at værdien af management fee’et (omkostningsfordelingen) bør indeholde alle omkostninger.

Vores vurdering

Vi oplever, at myndighederne generelt i EU er begyndt at interessere sig for de TP-relevante interne transaktioner, der i momsmæssig henseende i mange år har været helt oversete.

Vi har i den forbindelse ladet os fortælle, at de danske myndigheder i al fald i et enkelt tilfælde har spurgt ind til, om der ikke burde beregnes lønsumsafgift af de koncern-interne udlån, der foregår mellem koncernselskaber i Danmark.

Udviklingen i denne henseende bør følges nøje. Vi anbefaler endvidere at gennemgå, om TP-faktureringer kan dokumenteres yderligere for at begrænse momsdiskussioner eller negative momspåvirkninger af de faktureringer, som man mere eller mindre er tvunget til at foretage af skattemæssige hensyn.